Tour de France 2022 – 2. etape

Når nu Tour de France faktisk er i Danmark for første gang, og når 2. etape faktisk starter i Roskilde – så skulle man da lige se noget af det ikke!? Jeg er ikke cykelekspert og kender ingen, så selve cyklingen var måske ikke i højsæde, og med besøg af G’s gamle klassekammerat besluttede vi “bare” at se på karavanen.

Aldrig har der været så mange med bussen! Vi tog naturligvis ikke bilen ind, da man jo alligevel ikke kan køre nogen steder. Måske også lidt fordi vi var lidt for mange 😂

Vi fandt et godt spot tæt på Stendertorvet – helt på ad hegnet. Og efter nærmest 2 timers venten kom karavanen. Heldigvis kom der lidt biler og motorcykler hele tiden. Aldrig har dansk politi fået så meget glæder og klapsalver 🤣.

For en hel familie plus legekammerat der ikke er synderligt cykelinteresseret, var det nok bare at se karavanen, så da den var kørt forbi smuttede vi videre i Zoologisk have. Det vil sige, vi afleverede lige W til mormoren ved stationen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.