Gode Boller med Muligheder

Grundopskriften med variationsmuligheder

opskriften er bygget op for en pakke gær til 24 boller.

  • 25g gær
  • 2,5 dl vand
  • 1-2 spsk honning eller sukker
  • 4-5 dl yoghurt eller kærnemælk (surmælksprodukt af en eller anden slags)
  • 1-2 tsk salt
  • ca. 50-70g olie (vælge en god smag)
  • ca. 5 dl opblødt havregryn
  • eventuelt kerne – 3-4 håndfulde solsikkekerner
  • mel

Gæren røres ud i vandet, sammen med honning og salt.
Herefter tilføjes surmælk, olie og havregryn.
Kerne tilføjes.
Det hele røres sammen, gerne på en røremaskine.

Mel tilsættes så dejen kan æltes godt.

Dejen stilles til hævning et lunt sted til den har ca. dobbelt størrelse.

Dejen slås ned og deles ud i 24 lige store stykker der trilles til boller og lægges på to bageplade. Herefter skal de igen hæve i ca. 20 minutter.

De bages i ovnen ved 200 grader til de er brune og hårde i bunden (20-30 minutter)

Grovboller
For at gøre bollerne grove kan man erstatte en del af melet med grahamsmel eller rugmel.
Man kan også tilsætte forskellige kerne som solsikkekerne el.lign.

Chokoladeboller
Til en portion kan man kommer ca. 100-150g hakket mørk chokolade i dejen inden alt melet er kommet i.
For at gøre dem ekstra lækre kan man komme ca. 100 gram groft hakket valnødder i også.

Tomatboller
Som tilbehør til blandt andet supper eller andre retter hvor du normalt ville servere flûtes. Der skal bruges ca 1/3-1/2 glas soltørrede tomater i olie (ca. 70g). De skæres i små tern. For at gøre dem ekstra lækre kan der tilsættes 1-2 spsk origano. Spar eventuelt lidt på olien i stamopskriften da tomaterne er meget olieret.

Relaterede billeder:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *