Weekenden vel overstået…

… og det samme er april snart!

Jeg prøver at holde trit med at tage billeder af naturen og haven – dokumenter blomster og insekter, så godt som udstyret tillader det.

Men den seneste weekend har stået på op til flere ting lørdag. V går til Scenekunst inde i Roskilde hver lørdag. Det er efterhånden en god rutine at skulle derind selvom prinsessen nogen gange synes det er snyd hun ikke har “fri” som de andre.

Denne lørdag var der så lige en aktivitet mere – den årlige gymnastikopvisning i den lokale idrætsforening. Det er altid – ja, vi kommer i hvert fald hvert år og ser ungernes hold. – I år var det kun pigernes, da W ikke giiiiider mere. Det er lidt svære at tage billeder når de springer rundt inde på halvgulvet, så det blev ikke rigtig til nogen gode af dem i år. Heller ikke i år.

For at det ikke skal være løgn, så bød dagen på endnu en begivenhed. Jeg havde flottet mig og købt billetter til koncert med Thomas Buttenschøn på Portalen. Så der skulle K og jeg ud. Det var faktisk en rigtig god koncert – nærmest en intimkoncert, for tror ikke vi var meget mere end 100 mennesker. Vi var lidt overrasket over gennemsnitsalderen, – det tror jeg også Thomas var. Men det var både godt og sjovt. Så det gør vi nok igen om 12år.

Herunder er billederne fra de sidste par gallerier:

Koncert med Thomas Buttenschøn, Haven – 22. april 2023 og vinterferiebilleder fra 2021

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *